Global Sex
Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme
Forlaget skriver:
Sine Plambechs nye bog er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.
Bogen væver fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”.
I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring.
Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter”.
Bogen udkommer senere på engelsk.
"En gang imellem får vi en helt, helt særlig bog. En bog, som kan vise os noget, vi aldrig nogensinde har set før, en bog, der kan ændre liv, fordi den åbner vores øjne. En bog, som i alle henseender er en gave."
"Sjældent formår en enkelt udgivelse at bidrage med så meget – fakta, forståelse, følelser – at den både gør én klogere på verden og på én selv."
"Jeg vil anbefale alle at læse denne bog. Jeg er selv blevet uendeligt meget klogere."
"Sine Plambech har skrevet en generøs bog, der egentlig burde være umulig."
Udenlandske sexarbejdere er nødt til at optage en meget stor gæld hos deres bagmænd for at kunne komme til Europa. Og efterhånden som migrationsreglerne over årene er blevet strammere, så er gælden, de optager, blevet større, fortæller antropolog Sine Plambech i Deadline.
Kan man få flere til at interessere sig for migrantkvinders liv, hvis man hænger sit eget beskidte vasketøj frem? Antropolog Sine Plambech fortæller her om livet som antropologisk honningmad og om at se sexarbejdere som omvandrende velfærdsstater
Da antropologen Sine Plambech var i Nigeria for første gang for mere end ti år siden, var der billboards rundt i byen fyldt med advarsler: “Kvinde, bliv hjemme, du kan blive offer for trafficking og prostitution,” stod der hen over billeder med kvinder i kort nederdel og røde stiletter. I fjernsynet kørte reklamer med budskabet: ‘Sig nej til prostitution, tag ikke til Europa.’
“We are living in a progressively historical moment and we need to reflect on the past to clarify where we have come from and how things have become what they are today. When we meet at this place of understanding and seek to appreciate the relationship between the past and the contemporary, we can see how our diverse lived experiences are entangled together and how they actually mirror and influence each other in interesting ways.”
After the Second World War Sine Plambech’s grandfather was unemployed mason. He saw an ad in the newspaper that a big American company was looking for labor in their cobber mine in Northern Rhodesia. So he and his family decided to try their luck in Africa. He brought his wife and two 2- and 13-year-old sons with him to Africa and lived and worked there for nine years. His hard work in the cobber mine made it possible for the family to save up enough money to buy a small, terraced house near Copenhagen.
Antropolog Sine Plambech blotlægger en underverden, der vidner om, at sexarbejde ikke er et lykkeligt liv. Men det er et middel, som kvinderne bruger til at udleve deres drøm: at sikre familien en økonomisk fremtid.
Sine Plambech og Mathilde Walter Clark havde ikke forventet de store reaktioner på deres bøger om henholdsvis sexarbejdere og mink, men deres dokumentariske blik har taget læsere og anmeldere med storm. Nu er de nomineret til Politikens Litteraturpris, og vi har talt med dem om penge, sprog og smådovne journalister.
»Min løsning er kvindernes indbyggede ATM-maskine« siger nigerianske Becky om sin plan om at rejse til Europa og sælge sex, fordi fattige kvinder, som hun siger, kun har sig selv at regne med. Becky er en af fire hovedpersoner i antropologen Sine Plambechs nye bog ’Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme’, som zoomer helt ind på de migrantkvinder, som vi normalt kun forholder os til som statistik, som symptomer på global ulighed og ikke mindst som ofre.
Hvad kan vi lære af sexarbejderne? Berlingske spørger Sine Plambech, der har studeret dem gennem årtier og nu har skrevet en anmelderrost bog om sin kontakt til aktører på det globale sexmarked.
To kvinder. To skæbner udelukkende afgjort af én ting: Deres fødested. Sine Plambech har brugt det meste af sit voksne arbejdsliv på at tale med sexarbejdere over hele verden. I sin nye bog vil hun vise, hvordan vores liv er afgjort af geografi. Og minde os om en særlig afrikansk kvinde, der drog afsted mod Europa, men som aldrig nåede frem til deres fælles aftale om at spise is sammen på en varm sommerdag i København.
